Arkiv weblog 2006
Menu
Forside / Front page
Billeder / Pictures
Biografi / Biography
Tekst
Netop nu / News
Dagbog / Weblog
Projekter
Dit sted - mit sted
Salg bøger m.v.
Kontakt
Link

 

Arkiv weblog 2005
Arkiv weblog 2006
Arkiv weblog 2007
Arkiv weblog 2008
Arkiv weblog 2009
Arkiv weblog 2010
Arkiv weblog 2011
Arkiv weblog 2012
Arkiv weblog 2013
Arkiv weblog 2014
Arkiv weblog 2015
16. december:
Disse to malerier fra Mors, sommer, er med på Morsø Kunstforenings juleudstilling, som varer til 22.december. (tryk her)

På Galerie Wolfsens hjemmeside er der et helt specielt tilbud .
Klik på luge 15 på Galerie Wolfsens hjemmeside. Tryk her.

Jeg har fået og får fortsat helt overvældende mange reaktioner
på den netop afsluttede udstilling på Randers Kunstmuseum.
Vil du gense udstillingen Dit sted - Mit sted.
(klik her)

Der er nu kun et meget begrænset antal bøger tilbage fra udstillingen.
Disse sælges sammen med en 28 minuttes DVD, produceret af
kunstkritikeren Erik Meistrup, Mediehuset Århus, samlet for 350 kr.
plus forsendelse( 60 kr.)

finnhave@mail.dk

11. december:
I går var sidste dag for udstillingen på Randers Kunstmuseum.
(klik her for at se de sidste billeder herfra)

5. december:
Bogen Dit sted - Mit sted sælges nu sammen med DVD produceret af kunstkritiker Erik Meistrup, Mediehuset Århus.
Varighed 28 minutter.
Ud over malerierne fra udstillingen Dit sted - Mit sted er der interview med Finn Have og museumsleder Finn Terman Frederiksen.

Bog og DVD sælges for ialt 325 kr.
Tilsendes ved henvendelse til finnhave@mail.dk

Bag om maleriet Frenne Odde, forfatteren Peter Poulsens sted.(Klik her)

4. december:
Et par aftenfoto fra mit atelier på Mors. Mit sted.
(Klik her)

Magasinet Kunst har i det netop udkomne nummer en artikel
om projektet og udstillingen på Randers Kunstmuseum.
" Vi har alle steder i nature som vi længes imod "
Udstillingen sidste dag er om en uge , den 10. december.
Artiklen er skrevet af forfatteren Leif Hjernøe.

ovember:
Odder Museum og Lokalhistorisk Arkiv udgiver hvert år bogen I GODT SELSKAB ...om livet i Hads Herred før og nu.
I 2006 udgaven er der en artikel af Jon Bahl om ODDERS LANDSKABSMALER.
Jon Bahl, en af Odders ildsjæle, beskriver sig selv således:
Født i Bandholm 1939. Udlært som blikkenslager 1959.
Ansat i Odder Svømmehal 1974.
Livet kort fortalt: Sovet 35 %, arbejdet 35 %, uddannet 10 %, læst om kunst, boksning, teater, musik, fodbold og litteratur, 10 %, talt med min kone 6%,
rejser i udlandet og på danske småøer 2 %, fuld og havearbejde 1 %, kan ikke huske 1%.
Så min tid har været dejlig og munter.
I dag folkepensionist.

27. november:
Nu er der to uger tilbage af udstillingen Dit sted - Mit sted på Randers Kunstmuseum.
Jeg deltager endvidere i to gruppeudstillinger.

Morsø Kunstforening
Lørdag den 2. december - fredag den 22.december
Fernisering lørdag den 2. december kl. 11.00
(Fredag kl. 15.00 - 17.00, lørdag kl. 11.00 - 14.00 og søndag kl. 14.00 - 17.00)
(Klik her for at se maleri)


Galleri Soto
Aalborg
Fredag den 1. december - torsdag den 27. december
Fernisering den 1. december kl. 16.00 - 20.00
Yderligere oplysninger på www.galleriartsoto.com
(Klik her for at se maleri)

20. november:
Til Randers Kunstmuseums hjemmeside har Niels Erik Høybye produceret et 5 minutters indslag, hvor jeg fortæller om to af stederne fra Dit sted - Mit sted
www.randerskunstmuseum.dk

17. november:
Her været på Randers Kunstmuseum for at optage et par klip til museets hjemmeside.
Erik Meistrup har i det seneste nummer af Kunstavisen en fin anmeldelse
af udstillingen, og Lars Svanholms artikel om projektet " Lokaliteter i landskabet" kan nu læses på Artinfo.dkpå adressen
http://www.artinfo.dk/2006/Finnhave/FinnHave.html

10. november:
Nu er alle billederne udstillet på Randers Kunstmuseum på min hjemmeside.
Se billederne.

8. november:
Onsdag den 8. november kl. 19.30 fortæller forfatteren Louis Jensen og maleren Finn Have om deres forhold til stedet som inspiration og går i dialog med museumsleder Finn Terman Frederiksen.

På Randers Kunstmuseums hjemmeside kan man se en panorering rundt i udstillingen. www.randerskunstmuseum.dk

FINN HAVE: DIT STED - MIT STED
kan ses på Randers Kunstmuseum til den 10 december.

6. november:
Søndag var der omvisning på udstillingen Dit sted - Mit sted med museumsinspektør Lise Jeppesen og jeg.
(Se billeder fra omvisning)

På Randers Kunstmuseums hjemmeside kan du se en panorering over udstillingen Dit sted - Mit sted
www.randerskunstmuseum.dk

1. november:
Randers Kunstmuseums magasin Ud-tryk er netop udkommet.

(se billede)

Under overskriften Landskabsmaler med mission skriver Tom Hermansen om udstillingen Dit sted - Mit sted.

(Artiklen kan læses her)

Magasinet som udkommer i 3000 eksemplar er gratis og kan fås på museet.

Søndag den 5. november kl. 15.00 er der rundvisning ved museumsinspektør Lise Jeppesen og Finn Have. Arrangementet er gratis.

Onsdag den 8. november kl. 19.30 er der dialogaften med deltagelse af forfatteren Louis Jensen, Finn Have og museumsleder Finn Terman Frederiksen.
Emnet er stedets inspiration.
(Louis Jensen er aktuel med bogudgivelsen Skomagerbakken.)
Entré 50 kr.

27. oktober:
Har været til fernisering på Tom Krestensens udstilling Ekstase på Randers Kunstmuseum.
Lars Ole Knippel anmeldte hans og min udstilling i Jyllands-Posten den 26. oktober.
(Se malerier fra udstillingen)
Galleri Ægidius, Østergade 2, 8900 Randers formidler salg af malerier fra udstillingen. Ligesom man på galleriet kan se malerier som relaterer til udstillingen.

25. oktober:
TV 2 Nyhederne bragte den 24. oktober kl. 19.00 et indslag om min udstilling
"Mit sted - Dit sted" på Randers Kunstmuseum.
Se det her

24. oktober:
Lisbeth Stryhn har i Randers Amtsavis og i Aarhus Stiftstidende senest den 21. oktober 2006 skrevet om min udstilling på Randers Kunstmuseum.
Hun skriver bl.a. :
"Finn Have imponerer med 90 meter individuelle landskabsbilleder."
"Og han kan være både glad og stolt over et fremragende resultat, hvor det kunstneriske og det appellerende går hånd i hånd."

Erik Meistrup skriver i kunstavisen 9/2006 bl.a. :
"Udstillingen på Randers Kunstmuseum er blevet en bemærkelsesværdig, modig og interessant installation og diskussion af landskabet i 2006."
"Til udstillingen er der udgivet et flot katalog på 144 sider med 114 billeder, fotos af udfordrerne og deres eget foto af Mit sted. Pris 200, - kr. (Under udstillingen, herefter 249 kr. Min tilføjelse.)
Kataloget sætter en ny dagsorden for diskussion af landskabet som kunstnerisk udfordring."

I næste nummer af Kunstavisen vil Erik Meistrup vende tilbage med en egentlig anmeldelse af udstillingen.

På Randers Kunstmuseums hjemmeside kan du se museumsleder Finn Terman Frederiksens omtale af udstillingen. (Se her)

På Lars Svanholms hjemmeside, hvor han tager pulsen på det aktuelle udstillingsliv kan du læse en artikel om mit projekt på Randers Kunstmuseum.
(se her)

17. oktober:
Her er nogle foto fra Ferniseringerne den 13. oktober. Fra Randers Kunstmuseum og Galleri Ægidius.
(Se billederne)
Kunstavisen udkommer imorgen. Et af malerierne fra udstillingen på Randers Kunstmuseum er forsidebillede.
(Se billedet)

16. oktober:
Her er nogle foto fra udstillingen Dit sted - Mit sted
(Se billederne)

15. oktober:
Fernisering veloverstået. Her et billede fra udstillingen. Museumsleder Finn Terman Frederiksen åbner udstillingen.
(Klik her)
Om udstillingen hos Galleri Ægidius henvises til galleriet hjemmeside

13. oktober:
Sidste dag med ophængning.
(Se billederne)
Se også artikel om udstillingen - Randers Amtsavis.

10. oktober:
Dagen er gået med ophængning af malerier på Randers Kunstmuseum.
(Se billederne)

9. oktober:
Udstillingen på Randers Kunstmuseum under opbygning.
(Se billederne)

6. oktober:
Var den 4. oktober til prisoverrækkelse i Studenternes Hus, Århus,hvor den århusianske virksomhed Ennova fik overrakt Dansk Industris Initiativpris.
Prisen var et af mine malerier.

Bogen til projektet Dit sted - Mit sted er kommet fra bogbinder og jeg skal køre billeder til Randers.
(Se projektbeskrivelse)

Her er yderligere to billeder fra udstillngen.
(Se billeder)

3. oktober :
Disse tre malerier fra Godsejer Niels Due Jensens sted indgår i udstillingen på Randers
Kunstmuseum.
(Se malerierne)


1. oktober:

Også for vindyrkere er stedet afgørende. Følgende pluk er fra en artikel i Jyllands-Postens tillæg
Living, hvor Niels Lillelund i Appallationerens renæssance bl.a. citerer Nicolas Joly for dette:
"Men for mig handler det biodynamiske om noget mere. Varme, lys, jord, vand og historie, det er
definitionen på et sted. Og stedet må afspejles i vinen. Hvis man ødelægger jorden med kemikaler,
ødelægger man ikke bare fortællingen om stedet, man ødelægger stedet som sådan, også for de
efterfølgende generationer...."

Nedenfor vises flere malerier fra steder i projektet
Mit sted - Dit sted.

(Se malerierne)


28. september:
Op til udstillingen Dit sted - Mit sted på Randers Kunstmuseum, fernisering 13. oktober kl. 16.00,
vil der her løbende blive vist malerier, som kan ses på udstillingen.
(Se malerier her)

Endvidere han du læse pressemeddelse til udstillingen.
(Se pressemeddelelse)


26. september:
De sidste forberedelser til udstillingen er sat ind ligesom efteråretstegn viser sig.
(Se foto taget ved atelieret på Mors)


20 september:
Nedtællingen til udstillingen på Randers Kunstmuseum. I denne uge trykkes plakat og invitationer.
Her er nogle billeder fra atelieret.
(Se billederne)


14. september:

Har til morgen været til trykstart på bogen til projektet Dit sted - Mit sted.
(se billeder)


8. september:
Bogdelen til projektet Dit sted - Mit sted er nu afleveret til trykkeriet , og jeg er nu igen på atelieret.
I forbindelse med udstillingen viser jeg på Galleri Ægidius malerier blevet til under processen.
Ferniseringen er også her 13. oktober. (Kl. 17.00)
(Se malerier her)


3. september:
Fredag var der fernisering på udstillingen Suitcase på Brænderigården, Viborg. (se billede)
Læs og se billeder fra udstillingen på www.artinfo.dk


29. august:
Lars Svanholms tekst om mit projekt Dit sted - mit sted som er offentliggjort på kulturmagasinet
"Søndag Aften".
Kan nu også læses på TEKST (tryk her)


25. august:

Jeg deltager på udstillingen

SUITCASE

Kunsthallen Brænderigården, Viborg.
Fernisering 1 september kl. 16.00
01 September - 01 October 2006
(Læs mere)


15. august:
Der arbejdes på bogdelen til dit sted - mit sted.
Se projektbeskrivelsen.
(Projekter)

Her er en lille forsmag på billeder fra bogen, som udover mine malerier viser deltagernes foto fra
deres sted, deres beskrivelse af stedet samt et foto jeg har taget af deltageren ved stedet.
Deltagernes foto og beskrivelse afsløres først ved ferniseringen på Randers Kunstmuseum
den 13. oktober.

Her er malerier og foto fra Freddy Abildgaard Nielsens sted.
Marens Maw, Husby Klit.
(Se billederne)


13. august:
Sidste fotografering til bogdelen af dit sted - mit sted på Charlotte Sahl-Madsens sted.
(Se foto)


9. august:
Der arbejdes på bogen til projektet dit sted - mit sted og overvejelser om ophængning af udstillingen.
(se billeder)


30. juli:
En gammel tradition er også i år blevet håndhævet. Et besøg på Vildsund hestemarked.
(se billederne)


19. juli:
I mit atelier på Mors lægges sidste hånd på billeder til projektet dit sted - mit sted.

(Se billeder)

Har lige haft besøg af fotografen Carsten Langkilde. Se hans hjemmeside www.carsten-langkilde.dk



18. juli:
Jeg er igang med billeder fra sidste sted. Udsigten fra Per Nørrets hus ved Randers.

(Se billedet)

Sæt kryds i kalenderen ved den 13. oktober. Udstillingen dit sted - mit sted har fernisering
kl. 16.00, og efterfølgende er der kl. 17.00 fernisering på Galleri Ægidius, hvor jeg viser foto
og malerier omkring projektet.



10. juli:
Et udgået træ ved mit atelier på Mors er nu forvandlet til et slangebøssetræ. Y- træ. En gammel ide
om at ethvert træ kan opdeles i Y- former har nu fået skulpturel udtryk.
(se procesbilleder)
eller
(se resultatet. Billeder)


9. juli:
Der arbejdes på de sidste billeder til projektet på Randers Kunstmuseum i oktober .

Min kollega Lars Svanholm, hvis hjemmeside www.larssvanholm.dk altid er et besøg værd, har
besøgt mig på atelieret, og har under overskriften af alle steder skrevet en artikel til webmagasinet
Søndag Aften. Se den www.cultur.com/2006/0706.html


26. juni
På billedjagt med kamera på mit sted. Jørsby Mors.
(Se billedet)
Vi har alle vore steder og når jeg bladrer i mine foto kommer længslen. Her udløst af aftenhimler set
fra mit atelier.
(Se billederne)

Forfatteren Ib Michael udtrykker det således:
"Jeg kan være længe i troperne, men i samme øjeblik foråret indtræder i Danmark, længes jeg
hjem. Jeg oplever næsten mig selv som en trækfugl, der skal tilbage til mit særlige sted."


20. juni:
På vej til Bornholm i sidste uge nåede jeg også at besøge Peter Olesens sted ved Vejby
i Nordsjælland.
(Se procesbillederne herfra)


19. juni:
Tænk hvis man opnåede at male billedet som hos beskueren automatisk fremkaldte nye
billeder. Som hvis digteren via et ord fremkaldte utallige digte.
Et ord kunne f.eks være solsvalesvip.
(Et ord fra Juliane Preislers nye digtsamling Divadrømmende).
Svalerne fløj omkring og havde bo over Peter Poulsens køkkendør i Svaneke på Bornholm.
(Se billedet)

Som en af de sidste steder til projektet dit sted - mit sted arbejdede jeg i sidste uge ved Frenne Odde
på Bornholm. Peter Poulsens sted.
(Se procesbillederne)


9. juni:
Dagen igår arbejdede jeg på Tunø med maleri til projektet dit sted - mit sted.
(se procesbilleder fra Preben Heides sted)


7. juni:
Har arbejdet videre med indtryk fra Jelshøj, Hans Petersens sted.
(se atelierbillede)
Som det fremgår fik jeg besøg af svaler i mit atelier i Odder. I Pinsen arbejdede jeg i atelieret på
Mors og her arbejdede jeg videre med Leif Hjernøes sted.
Svaler.
(se billeder)


1. juni:
Har i denne uge bl.a. arbejdet ved Jelshøj ved Århus. Hans Petersens sted.
(Se billede)
At arbejde i og med naturen handler om landskabets mangfoldighed, naturens energi og
det at være tilstede.


29.maj:

(se billede fra Mors)

Glem fordybelsen, tænksomheden og det langsomme.

Overskrift i en kommentar i Politiken 28.maj 2006 skrevet af Anders Rou Jensen
som en kommentar til nyhedsdækningen i medierne.

Fordybelse, tænksomhed og det langsomme

kan også være nøgleord i projektet
dit sted - mit sted.

( se projektbeskrivelse)


28.maj:
Har været på Jelshøj med Hans Petersen for at se hans sted til projektet dit sted - mit sted
(se billede)


24.maj:
Ord og billede.
Billede og ord.

Her blot nogle billeder

(se billederne)

I dag mødes jeg med Hans Petersen på hans sted. Jelshøj.


21. maj:
Efter en uge, hvor jeg bl.a. har været til møde på Randers Kunstmuseum, er der blevet
arbejdet videre på Carsten Langkildes sted på Samsø.
(Se billedet)

Ugen blev afsluttet med at konfrontere et efterårsbillede fra Charlotte Sahls sted med foråret.
(Se billedet)

Selvfølgelig blev foråret også indfanget.
Resultatet kan sandsynligvis ses i Randers den 13. oktober.


15. maj:

Der er blevet arbejdet på billeder til Carstens Langkildes sted.
(Se billede)
og
Jørn Balchs sted.
(Se billede)


8.maj:
Har den foregående uge arbejdet videre på billeder fra Jørn Balchs sted i Legind Bjerge,
Mors.
(Se billederne)
(Se Projekter)

I arbejdet med billederne til Randers Kunstmuseum er jeg nu så langt, at billederne griber ind
i hinanden i den maleriske proces.
Efter at have været på de fleste steder flere gange er jeg nået til det punkt, hvor malerierne,
som hver især er selvstændige billeder, via mellembilleder, monokrone farvetoner,
naturstrukturer m.m., bindes sammen til en malerisk rejse i landskaberne.
Mit håb er, at man i dette maleriske forløb, som skildrer steder i forskellige årstider og vejrlig,
bevæger sig ind i og ud af de enkelte billeder og referer til egne oplevelser.


5. maj:
Var til indvielse af nyt plejehjem i Svenstrup. Ålborg kommune har doneret et af mine
billeder. Et lidt ældre billede . Søspejling 120x180 cm. Jeg var tilfreds med gensynet.
(se billedet)


1. maj:
Her et mellembillede fra Søren Ryges have.
Denne uge er helliget arbejdet med motiver fra Mors til projektet på Randers Kunstmuseum.
(se billede)


26. april:
Opfyldt af energi efter Paris arbejdede jeg hele dagen i går på billeder til Randers
Kunstmuseum.
(se billede fra Sondrup)

Fik endvidere færdiggjort et billede fra Norsminde.
(se under Projekter)


25. april:
Hjemme efter en tur til Paris. Forår og en masse energi. Så en fantastisk udstilling af
Pierre Bonnards værker.
Gadens kunst, Street Art, en udstilling under stadig opbygning og nedbrydning.
(se billedeksempler)


18. april:
Før jeg tog til Brasilien arbejdede jeg med malerier til Leif Hjernøes sted. Udsigt fra hans
hus med svaler på telefontråde.
Disse er nu fjernede og er sjældne i Danmark.
Så hvor skal svalerne side ?

Jeg tog svalerne med til Brasilien, som europæerne gjorde.
Malede dem på Sao Paulos virvar af tråde, på mur og lærred.
Billederne blev efterladt.
(se billeder)

Hjemme sætter jeg mig nu på Leifs altan, og maler svalerne i Danmark.


12. april:
Hjemme i Danmark igen bladrer jeg foto igennem. Her er et første pluk med gadebilleder.

Home from Sao Paulo, Brasil. Some impressions from the streets.

(se billeder/look pictures)


6. april:
Fra Sao Paulo, Brasilien.
City nature, Sao Paulo
(se billeder)


30. marts:
Fra Sao Paulo, Brasilien.
Reflection, Sao Paulo.
(se billeder)


24. marts:
Fra ophold i Sao Paulo.
Climbing, Sao Paulo (se billeder)


20. marts:
Fra 9. april til 15. april 2006 deltager jeg i International Art Exhibition , Ari House, Osaka,
Japan. Mit bidrag er fra den fotografiske billedserie, The Landscape - looking behind.
(se billede)
og henvisning til flere billeder
( the landscape - looking behind)


18. marts:
Tirsdag er jeg på vingerne på vej mod Sao Paulo, Brasilien, hvor jeg sammen med
grafikeren Steen Rasmussen repræsenterer Danmark ved 1. st. Sao Paulo International
Workshop for Visual Art.
(se billeder)
Du kan i kommende uger her på weblog se nogle billeder fra Sao Paulo.



10. marts:
Frosten bider stadig og vinterstemninger "fremmales".
(se billeder)

En intens maleperiode med projektet dit sted - mit sted
har resulteret i en senehindeskedebetændelse som er under behandling.
Imorgen er det fri og festdag.

Hejs flaget: Vi fejrer Felix Pedersens 60 årsdag.
Se Felix Pedersens udstilling PUNKTNEDSLAG på Brænderigården i Viborg.
www.viborg.dk/braenderigaarden



7. marts:
Arbejdede ved Norsminde på min datters sted. I sne og slud må paletten ud.
De sidste korrigeringer finder sted i atelieret.
(se billede)


6. marts:
Har i ugens løb arbejdet på atelieret på Mors.
(se billeder)


27. februar:
Alle billeder på udstillingen dit sted - mit sted vil have samme højde, 90 cm., men varierer
i bredden. Billederne forbindes af "mellembilleder", som er detaljer fra stederne eller
farveflader som giver pauser eller forbinder stederne.
Udstillingen vil således være et fortløbende bånd af min maleriske fortolkning af de 32 steder,
jeg har besøgt.
(se eksempler på "mellembilleder")



26. februar:
Sen eftermiddagslys faldt ind af ateliervinduerne på Mors. Et rødt lys som sammen
med skyggebillederne dannede nye billeder på de igangværende billeder til projektet
dit sted - mit sted.
(se billederne)



19. februar:
(se billede)
Ord danner billeder.
Maleren Poul Pedersen er igang med et projekt, han kalder stjålne bogstaver.
Med tanke på dette projekt, og netop læsende novellekredsen OPFYLDELSE af
Louis Jensen, er jeg begyndt at nedskrive billeddannende sætninger.
Her er to fra Louis´ univers.

Lyde gør stilheden endnu større.

Skoven huggede udsynet over.


4. februar :
Med sneen liggende udenfor har jeg besøgt N.J. Thorendahls sted i Hørret Skov .
På værkstedet har jeg arbejdet videre for at fastholde vinterstemningen.
På forsiden er to procesbilleder fra stedet (se forside).
Endvidere har jeg arbejdet med mellembilleder som på udstillingen skal forbinde
eller sammenkobleindtrykkene fra stederne.
Således får disse mellembilleder, som giver ro-pause eller understøtter, betydning.
(se billeder)
Der har været stor interesse for projektet og jeg har besluttet, at der i bog og
udstilling vil være 32 deltager og indtryk fra 32 steder. Jeg har besøgt 30 steder .
På nuværende tidspunkt mangler jeg at besøge forfatteren Peter Poulsens sted
på Bornholm, og redaktionchef Hans Petersen sted ved Mårslet.


29. januar :
Søndag på Mors arbejder jeg ved Fegge, Niels Ravns sted.
Et smukt vinterlys over fjorden på denne frostklare dag fik mig til at glemme minusgraderne.
(se billederne)


22. januar:
Ved at klikke (se billeder) kan du se foto af deltagere i projektet
dit sted - mit sted.
En udstilling på Randers Kunstmuseum 13.oktober - 10 december 2006.
Samme dag den 13. oktober er der fernisering på udstilling i Galleri Ægidius, Randers.
Her vises mindre billeder, skitser og foto omkring projektet.


Anders Nordentoft Anna Have Birgit Vinge
Carsten Langkilde Erik Meistrup Finn Nygaard
Freddy Abildgaard Hanne Wienberg Henning Mortensen
Ingvar Cronhammar Jan Kjærgaard Jesper Bo Jensen
Jon Bahl Jørn Balch Christensen Leif Hjernøe
Lis Mikkelsen Louis Jensen Niels Jørgen Thorendahl
Niels og Minna Due Niels Ravn Ole Hansen
Pernille Rosenkrants-Theil Peter Olesen Preben Heide
Søren Ryge Thomas Dalsgaard Torben Brandi
Vihelm Halgreen



26. januar :
Arbejder på at fastholde et vinterligt landskab til projektet dit sted- mit sted.
(se procesbillede N.J. Thorendahls sted)


12. januar:

To billeder med inspiration fra Maderia som jeg har færdiggjort til Art-Herning, hvor
jeg udstiller hos Galleri SOTO. (se billederne)

Det kan for et billedmenneske være svært at skrive om og beskrive
billedprocessen, men det er , i hvert fald for en selv, nødvendigt for at
klargøre, hvorledes små fragmenter bliver til en helhed, og det er vel en
måde at legitimere noget som ikke er umiddelbart synligt.
Maleren Jørn Boberg har engang talt om det at kombinere det ydre og
det indre. Det sete og det oplevede. "Man kan godt se ud - og se ind - på
samme tid". Det dækker meget godt den tilstand man befinder sig i
under maleprocessen.
På den anden side skal man passe på at billedet skal kunne stå alene
uden "ordkrykker".

Art-Herning 27.- 29.januar 2006
http://www.art-herning.dk


9. januar:
Var sammen med forfatteren Louis Jensen på hans sted uden for Odder.
Jeg har malet et billede fra stedet som vi før har besøgt.
På denne solrige dag, hvor sneen dækkede og oplyste landskabet,
havde vi en dejlig tur, og Louis fik taget et billede til bogen
dit sted - mit sted.
Louis´ eventyrverden må læserne på biblioteket for at opleve.
Sammen så vi på og diskuterede malerier af Kathrine Ærtebjerg
og var enige om deres kvalitet.
Hjemmesiden www.kathrineaertebjerg.dk kan anbefales.


7. januar:
Fredag var der åbning af nye udstillinger i Århus Kunstbygning. En god
mulighed til også at møde venner og kollegaer. Udveksle synspunkter om
stort og småt.
Samtidig en ny start for Århus Kunstbygning og den nye leder Thorsten
Sadowsky. Om udstillingerne www.aarhuskunstbygning.dk
Har solgt et af mine forarbejder det store Å-stedsbillede til Ålykkecentret
i Odder.
(se billedet)


4. januar 2006:

Nye blade vendes. Jeg bladrer i artikler fra december 2005.
Vi kan selvfølgelig lære af fortiden, og folk som har tænkt tanker før os.
Således vil jeg starte dette år med at referere til en artikel i Jyllandsposten,
Hvor Benny Andersen bl.a. siger:

" Og af Baudelairs dagbøger lærte jeg, at man ikke skal sidde og vente på,
at inspirationen kommer dumpende ned fra himlen:
"Man skal ville drømme og vide at drømme. Fremkalde inspirationen.
Magisk kunst".
Det har jeg rettet mig efter lige siden.

Et andet sted siger han: Det, der satte
Marcel Prousts værk i gang, var duften af en lille madelainekage.
Det synes jeg var en skæg tanke. Dufte er erindringsfremmende, men det
er jo ikke altid noget, man sådan kan sætte fingeren på".

Jeg har arbejdet på mit nye atelier på Mors og de følgende foto er december
stemninger herfra. (se billederne)

 

 

 

Arkver weblog: 2005 * 2006 * 2007 * 2008 * 2009 * 2010 * 2011 * 2012 * 2013 * 2014