Arkiv weblog 2007
Menu
Forside / Front page
Billeder / Pictures
Biografi / Biography
Tekst
Netop nu / News
Dagbog / Weblog
Projekter
Dit sted - mit sted
Salg bøger m.v.
Kontakt
Link

 

Arkiv weblog 2005
Arkiv weblog 2006
Arkiv weblog 2007
Arkiv weblog 2008
Arkiv weblog 2009
Arkiv weblog 2010
Arkiv weblog 2011
Arkiv weblog 2012
Arkiv weblog 2013
Arkiv weblog 2014
Arkiv weblog 2015

27. december:
Årets sidste webmail er samtidig en oversigt over et forrygende kunstnerisk år, som fortsætter ind i det nye. Her nogle hovedtræk. Mere specefikt kan der bladres
i nedenstående weblog.

Januar :
Bogprojektet "Ind i varmen" , som jeg lavede sammen med forfatteren Leif Hjernøe, blev udsendt i Odder (6.000 eksemplar) i anledning af Odder Varmeværks 50 års jubilæum.
Se malerier fra bogen (tryk her/ Ind i varmen).

Marts:
Susanne og jeg var på rejse i Kina og Tibet.
(Klik her for at se nogle maleriskitser fra turen).

April:
Udstilling i Sao Paulo, Brasilien i Galleri Cultural Blue Life sammen med bl.a
Steen Rasmussen og den japanske kunstner Rikuo Ueda, som jeg tidligere har været på workshop med i Sao Paulo.

Udstilling på Vilnius Painting Triennalle, Litauen. Udstillingen fandt sted i
Contemporary Art Centre.

Juli:
Som led i ambassadørprojektet for Mors malede jeg sommeren over fra fire forskellige steder på Mors. Jeg fik fremstillet nogle store staffelier, og der var mulighed for at følge maleprocessen på de udvalgte steder. Malerierne kan netop nu ses i Galleri Salling, Hem på udstillingen Gross, hvor bl.a. John Olsen og Erland Knudssøn Madsen også udstiller. Udstillingen varer til 16. januar.

September:
Deltog og var medarrangør af den anden Betonworkshop på Cementvarerfabrikken Sælvig , Samsø.
Se mere om projektet på www.betonlaboratoriet.dk

Oktober:
Besøgte Biennalen i Venedig.
(Klik her for at se nogle indtryk fra Venedig/ Venedig/ spejlet)


December 2007 - Februar 2008:
Er gæst på udstillingen Landmalerne på Johannes Larsen Museet i Kerteminde.
(Klik her for at se mine bidrag til udstillingen).


- Envidere har jeg i årets løb deltaget i udstillingen SUITCASE i Pascal Karp Gallery, Belgien. En udstilling som skal vises i ti lande og som til sidst omfatter et lille værk af 10 kunstnere fra 10 lande. Ialt 100 kunstnere.
Projektet afsluttes med en bogudgivelse

11. december:


Svalerne er fløjet, men andre fuglene er forvirrede. Jeg så en lille flok viber på Mors for en uge siden.
Dansk Kunst er fløjet ind ad døren og på side 127 omtales min udstilling på Randers Kunstmuseum bl.a. således /citat anmelder Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten: "Finn Have er en gudbenådet kolorist, der med sin pensels
stærke strøg guider os rundt i landskabet".
Ja, tak for det.

Imorgen er der fernisering på udstillingen Gross i Galleri Salling, Hem.
Her viser jeg de store billeder, jeg lavede på Mors denne sommer.
(klik her for at se mere om udstilingen på Netop nu)

1. december:
Fernisering på Johannes Larsen Museet i Kerteminde er vel overstået med rigtig mange besøgende. Håber mange vil lægge vejen forbi dette pragtfulde museum.
Det er dagen derpå, og som sædvanlig fik jeg ikke taget nogle brugbare foto fra ferniseringen. Derfor nogle "dagen derpå billeder" af min del af udstillingen.
Susanne skridter fronten af. (klik her)

28.november:
Billeder til udstilling på Johannes Larsen Museet er afleveret. Fernisering fredag den 30. november kl. 15.00
Erland Porsmoses pressemeddelelse kan læses her.
www.kert-mus.dk/landmalerne.html

23. november:
Nu er det sidste maleri klargjort til udsttillingen på Johannes Larsen Museet. (klik her)
Nu må tiden vise hvor mange og hvordan de ophænges.

21. november:
Har fået mine værker hjem fra Betonlaboratoriet på Samsø. (Klik her)

Har været til samtale med direktøren på Dalton (betonelementfabrik)
vedrørende et samarbejde omkring eksperimenter med beton og andre materialer.
Et samarbejde som tegner til at blive meget spændende.

I denne uge har jeg været på atelieret på Mors for at færdiggøre det sidste billede
til udstillingen med de fynske landmalere. Fernisering på Johannes Larsen Museet den 30. november. (Se mine billeder til udstillingen)

7. november:
To malerier som er blevet færdige til udstillingen på Johannes Larsen Museet. Fernisering 30. november 2007 kl. 15.00
(klik her)

2. november:
Der arbejdes på udstilling på Johannes Larsen Museet med åbning 30. november.
Se malerier (klik her)

26. oktober:
Efter dage i Venedig, besøg på Biennalen og strejfende rundt i Venedig, samles indtryk. Vand og spejling - fragmenter- af et liv - en ny vinkel - et nyt perspektiv.
Ord og billeder.En by sat under vand. Markuspladsen med indtrængende vand.
fotoserie Markuspladsen- Venedig - spejlet . (Klik her)

15. oktober:
Hen over sommeren har jeg arbejdet med store malerier ( og nogle mindre)
forskellige steder på Mors.
De næste tre uger kan man i Morsø Turistforenings lokaler se to store billeder fra Fårtoft.
Andre billeder fra sommeren på Mors kan ses her. (klik her)
I forbindelse med kulturugen på Mors, Kulturjam, holder jeg et foredrag / billedseance i Støberisalen, Holgersgade 7, 7900 Nykøbing Mors.
Det er den 17. oktober kl. 19.30.

10. oktober:
Har været på Samsø for at færdiggøre glas-beton billede til Samsø Kommune.
(se billeder)

4. oktober:
Nu arbejdes der hen imod deltagelse på landmalernes udstilling på Johannes Larsen Museet i Kerteminde.
På Netop Nu kan du se et par eksempler på malerier til udstillingen (klik her)

2. oktober:
Her nogle eksempler på arbejdet med at få organiske former i standardfliser. Udført på betonlaboratoriet på Samsø. (klik her)
I løbet af de næste 14 dage vil jeg arbejde videre med fliser. Slibe m.m.

1. oktober:
Udstillingen i Ebeltoft varer til og med den 7. oktober. Se nogle billeder fra udstillingen. (klik her)
Du kan også læse Preben Heides åbningstale. (klik her).
Udstillingen slutter søndag den 7. oktober, hvor jeg kl. 15.00 vil fortælle om bevæggrundende for som nutidig maler at beskæftige mig med landskabsmaleriet.

Her nogle af mine værker fra det netop afsluttede betonworkshop fra Samsø. (klik her)

26. september:
Nogle billeder af værker jeg indtil nu har lavet på betonworkshop på Samsø. (klik her).
Se andre billeder fra workshoppen på www.betonlaboratoriet.dk

24. september:
Nu tilbage på Samsø, hvor jeg arbejder sammen med 10 kunstnere fra Kina, Ungarn, Rusland, Litauen, Spanien, Grønland og Danmark.
Du kan se nogle billeder fra betonworkshoppen her.
(klik her) eller se på www.betonlaboratoriet.dk

22 .september:
Der er fernisering på min udstilling i Ebeltoft Kunstforening kl. 11.00.
Her er nogle billeder fra ophængningen. (Klik her).

14. september:
Malerier til udstillingen i Ebeltoft (Se under aktuelt) står klar. Ligesom jeg er klar til workshop på Samsø.
( www.betonlaboratoriet.dk )
Jeg vil dog afbryde opholdet på Samsø for at deltage i ferniseringen i Ebeltoft.
Du kan her se gengivelse af nogle af de malerier der udstilles.
(Malerier i Ebeltoft Kunstforening)

7. september:
Min sidste store udstilling var udstillingen Dit sted - Mit sted på Randers Kunstmuseum 2006.
Siden har han hen over sommeren arbejdet med store malerier på nogle udvalgte steder på Mors, som beskrevet her i weblog. Et projekt hvor det har været muligt at følge processen. Enten direkte på stedet eller via hjemmesiden. Et projekt som jeg kalder Mit Mors.
Malerier fra dette projekt vil være en del min kommende udstilling i Ebeltoft.
Ligesom der vil være andre nye naturrelaterede malerier.

6. september:
Efteråret er sat ind og jeg har arbejdet i blæst ved Tæbring strand.
Se procesbilleder (klik her).
Billedet opdelt i to 135x 120cm og 135x 60 cm. færdiggøres på atelieet.

29. august:
Jeg arbejder stadig med store billeder fra Mors.
Fra Tæbring strand. (klik her)
Desuden arbejder jeg med at klargøre billeder til udstilling i Ebeltoft og et par billeder til en jubilæumsudstilling på mit gamle gymnasium. Morsø Gymnasium.

25. august:
Nu er jeg gået igang med det fjerde sted på Mors i serien Mit Mors. Jeg maler, når vejret tillader det, ved Tæbring strand
(Se billederne)

19. august:
Billede fra Ejerslev Havn er udstillet hos Morsø Turistforening.
Ved henvendelse hertil kan billedet ses i mødelokalet.
(Se billedet)

18. august:
Det meste af dagen er der blevet arbejdet på billede med udsigt fra Fårtoft, Mors.
!35x180 cm.
Sidste behandling af billedet på atelieret.
(Se procesbilleder)

16. august:
Vejret og vinden driller, så de sidste dage er et billede fra Fårtoft. 135x120 cm færdiggjort på atelieret på Mors.
(Se billedet)
Jeg håber de kommende dage at kunne arbejde på mit andet billede ved Fårtoft.
Lad solen skinne og vinden lægge sig.

9. august:
Sommeren kom i denne uge.
Jeg arbejder på to billeder ved Fårtoft.
Et højbeliggende smukt sted på Nordmors.
Mange motiver her.
Jeg arbejder nu på et motiv 135x120 cm.
(Se procesbilleder)

8 . august:
Er nu igang med billede fra Fårtoft, Mors. 135x180 cm.
(Se procesbillederne).

6. august:
Har afsluttet malerier fra Ejerslev Havn. 135x180 cm og 135x110 cm.
(Se billederne).
Staffeliet fra Ejerslev er flyttet til Fårtoft. Lige midt mellem Sundby og Bjerby
hvor Fårtoftmark og Brunhøjvej mødes. Her er en fantastisk udsigt ud over Nordmors og marker som netop nu høstes.

2. august:
Billedet fra Årbjerg Torn tager form.
Udsigt mod Thy og Jens Søndergaard land.
(Se billederne)

30. juli:
Vinden har forhindret mig i at arbejde nogle dage, men nu er jeg kommet så langt med billederne fra Sejerslev Havn, at de skal hvile et par dage før de sidste strøg og overvejelser på atelieret.
(Se billederne)

23. juli:
Søndag arbejdede jeg videre ved Ejerslev Havn.
Ca. 100 kikkede mig over skulderen. Jeg har ud over maleriet 135x180 cm. påbegyndt et andet på 135x 110 cm.
(Se billederne)

21. juli:
Efter besøg i Brande , hvor der netop nu er International Workshop, malede jeg hele dagen den 20. ved Ejerslev Havn.
En rigtig smuk sommerdag.
(Se billederne)
I dag maler jeg, hvis vejret tillader det, ved Årbjerg Torn.

18. juli:
Mit sommerprojekt på Mors, hvor jeg maler på fire steder i juli - august, skrider fremad.
Jeg har fået en lokal tømmer til at fremstille nogle robuste staffelier efter mine tegninger.
(Se billedet)
Skulle andre være interesserede kan de henvende sig. finnhave@mail.dk

Nå, men...
Det andet staffeli er nu opstillet ved Årbjerg Torn, mellem Karby og Næssund, Mors.
(Se billederne)

17. juli::
Jeg har arbejdet ved Ejerslev Havn., Mors. Kraftig vind og skyer som i perioder var faretruende våde, men.... Vinden og vegetationen i forgrunden af motivet havde den bevægelse, som jeg ville have i billedet.
(Se billederne).
Har haft besøg af Danmarks Radio, P4, som engang i løbet af de næste 14 dage vil bringe et indslag fra Ejerslev Havn.
Morsø Folkeblad har idag en side om mit projekt.

14. juli:
I går begyndte jeg at male billeder til projektet MIT MORS.
I løbet af juli og august vil jeg male store billeder direkte foran motivet.
I første omgang vil jeg male fra Ejerslev Havn og Årbjerg Torn, ved Næssund.
Store staffelier vil stå på stederne.
Når jeg ikke maler vil foto af processen kunne være opsat på stederne.
Susanne Have fotograferer.
Ved at klikke her kan du se de første billeder fra Ejerslev Havn.
(Klik her)

2. juli:
I løbet af de næste to måneder vil jeg bevæge mig malerisk rundt på Mors.
Indfange mit Mors med base fra atelieret her.
Jeg vil arbejde med 4 store malerier 135 x 180 cm. på 4 udvalgte steder.
Her på hjemmesiden vil der løbende blive vist foto af processen, og i det omfang det er muligt, vil jeg oplyse om, hvor og hvornår jeg er på stederne.
Første sted staffeliet opstilles er ved Ejerslev havn på Nordmors.
(Se foto)

28. juni:
Indtryk fra Kina ligger på atelieret i Odder. Flere under bearbejdelse.
(Se billederne)

27. juni:
Sidste uge gik med de store strøg. Maling af atelier på Mors. (Se billeder)
Afsluttet og inden jeg og vejret gik helt i sort, fik jeg en eftermiddag i kontakt med naturen og maleriet.
(Se billedet)

20 juni:
Efter en weekend på Mors, som bl.a. bød på skaldyrsfestival og ambassadørtræf skal jeg imorgen til møde om et bogprojekt.
I atelieret bliver der arbejdet med billedserie til udstilling på Johannes Larsen museet omkring årsskiftet.
Jeg er sammen med Ulrik Møller inviteret til at deltage på en landskabsudstilling.
(se atelierbilleder)

4. juni:
Har netop færdiggjort og afleveret to malerier fra Mors.
Udsigt fra Tæbring kirke. Begge 90x130 cm. (klik her)

22. maj:
Her lidt flere billeder fra udstillinger i Beijings nye udstillingsområde. (klik her)

14. maj:
Udsyn og indsigt.

Efter rejse til Kina og Tibet sidder jeg nu og redigerer billeder.
Under en uges ophold i Beijing besøgte Susanne og jeg det nye udstillingsområde beliggende i et område med nedlagte fabriksbygninger. Et meget spændende område med udstillingshaller og gallerier. Der bygges på livet løs, som forøvrigt overalt .
Vi så et spændende udstillingsprojekt som lige var åbnet under titlen 798 ART FESTIVAL.
Du vil her under weblog kunne se nogle indtryk fra udstillingerne.
(Klik her for at se de første billeder) * (klik for flere indtryk fra udstillinger i Beijing)

23. april:
Weekenden er brugt på "ambassadørtræf" på Mors.
Morsø kommune har udpeget et ambassadørkorps som skal være med til at sikre Mors det omdømme det fortjener.
Korpset består af morsingboer med et netværk indenfor erhvervsliv, politik, kultur m.m.
Korpset består af følgende ti personer:
møbeldesigner Niels Hvass, folketingsmedlem Mogens Jensen, brygmester Peter Klemensen, professor, cand. merc. Kai Kristensen, håndboldspiller Henriette Mikkelsen, Gyldendals litterære direktør Johannes Riis, direktør og tidligere sundhedsminister Arne Rolighed, jazzpianist Kasper Villaume, skuespiller Rikke Wölck og jeg.

Borgmester Egon Pleidrup Poulsen var guide på en rundvisning på Mors.
(klik her)

16. april:
Mit store billede Å-stedet, 260x480 cm, fra udstillingen Expressivt landskabsmaleri , Århus kunstbygning 2003 bliver nu at se hos Vestas, Randers, hvor også det andet billede fra Å-stedet kan ses.
(klik her)

12. april:
Sammen med Steen Rasmussen og den japanske kunstner Rikuo Ueda
udstiller jeg fra 19. april i Sao Paulo Brasilien.


10. april:
Jeg har været til åbning af Vilnius Painting Triennal i Litauen.
Her deltager jeg sammen med René Holm og Steen Rasmussen som danske deltagere.
Udstillingen som vises i Contemporary Art Centre åbnede 30. marts og varer til 29.april.
Du kan se vore billeder og nogle af de andre ved at klikke her (klik).

23. marts:
Søndag den 1. april kl. 13 - kl 16 åbner Galleri Helcos påskeudstilling.
Indehaveren Steen Thomsen har udvidet galleriet med 160 kvadratmeter.
Jeg deltager med malerier malet specielt til denne udstilling.
Du kan se to malerier fra Fladbjerg, Mariager Fjord (klik her).

Du kan se mere om galleriet på www.gallerihelco.dk

14. marts:
Har de sidste dage arbejdet på atelieret på Mors. Her har jeg afsluttet en serie mindre billeder fra Maderia. Vi besøgte øen for anden gang i januar.

Billederne udstilles på påskeudstillingen hos Galleri Ægidius. Østergade 2. Randers - Tlf. 86434497 (Se billeder fra Madeira)

Fernisering lørdag den 17. marts kl. 12 - 14.

Åben: Tirsdag - fredag kl. 12 - 17.
Lørdag kl. 10 - 14.
Åbningstider i Påsken:
Skærtorsdag, langfredag og Påskedag kl. 12 - 16.
(Påskedag lukket)

Deltagende kunstnere: Lars Dan, Bjørn T. Hansen, Finn Have, Henny Møller, Rasmus Lütken og Mikkel Søndergaard.

8. marts:
I forlængelse af mit projekt på Randers Kunstmuseum har jeg besøgt 3 steder og malet herfra.
Et fjerde sted besøges i næste uge.
Billeder fra disse fire steder udstilles på Galleri Helcos påskeudstilling.
I dag var jeg ved Fladbjerg , Mariager Fjord.
(billedopstart)

28. februar:
Den 30. marts til 29. april 2007 deltager jeg som en ud af tre danske malere i XIII Vilnius Painting Triennal i Litauen.
Temaet er dialog og udstillingen er i Contemporary Art Centre.
Kuratorer for udstillingen er Gintaras Palemonas Janonis, Rita Mikucionyte og co.kuratorer er Valentinas Anatanavicius og Ausra Petroskiene.
Ialt deltager 50 malere. 26 fra Litauen og 24 fra landende omkring Østersøen.
Fra Danmark deltager endvidere Steen Rasmussen og René Holm.
Jeg deltager med følgende billeder fra serien Dit sted - mit sted
(klik her)

23. februar:
Sneen dækker by og land og gallerier og udstillingssteder har ikke så mange besøgende.
Galerie Wolfsen i Ålborg, som fra begyndelsen af 9o-erne har været mit faste galleri, opdaterer løbende hjemmesiden.
Her kan du se hvilke malerier, jeg aktuelt har til salg.

Klik på nedenstående:
(www.galeriewolfsen.dk/kunstnere/billedkunster/finnhave/finnhave_biografi.asp)

18. februar:
I ugen der gik arbejdede jeg videre på en maleriserie fra Maderia.
(Se billederne)

6. februar:
På værkstedet arbejdes med en lille serie billeder til påskeudstilling i Galleri Ægidius, Randers.
Der lægges sidst hånd på billeder påbegyndt under en tur til Maderia i januar.
(se billeder)

25. januar:
Naturen er tæt på ved mit atelier på Mors. Halvdelen af grunden er blevet en sø og svanerne har fået et nyt domæne.
(se billederne)

17. januar:


Ind i varmen, sådan begyndte det - sådan gik det, er titlen på en lille bog som netop nu er udelt i 6000 eksemplar i Odder. I anledning af Odder Varmeværks 50 års jubilæum har man valgt at udsende en bog.
Forfatteren Leif Hjernøe og jeg har således haft frie tøjler til i tekst og billeder (malerier) at skildre kapitler af historien om Odder Varmeværk.
Malerier fra bogen kan ses under nye billeder. (klik her)

7. januar:
Her i januar udgives en bog med tekst af forfatteren Leif Hjernøe og billeder af mig.
Mere om den konkrette anledning senere.
Som en forsmag kan du se nogle af billederne.
(Nye billeder)

6. januar 2007:


Et forrygende år kan nu kun anes i bakspejlet.
På det kunstneriske plan med Dit sted - Mit sted.
Aldrig har jeg modtaget så mange positive reaktioner,
og det gør jeg fortsat.
Nye projekter er igangsat .
Mere herom i løbet af året.

Glæde og sorg går ofte hånd i hånd.
Således også hos os, hvor vi mellem jul og nytår begravede min mor.
Hun ligger nu ved siden af min far på kirkegården i Nykøbing Mors.
En stor taknemmelighed over alt det en lykkelig barndom og et varmt og
trygt hjem har givet som ballast står tilbage.
Bevistheden, om at tanker og minder i den kommende tid vil dukke op
og sætte livet i perspektiv , må vel siges at være en berigende del af tilværelsen.

 

 

 

Arkver weblog: 2005 * 2006 * 2007 * 2008 * 2009 * 2010 * 2011 * 2012 * 2013 * 2014