Menu
Forside / Front page
Billeder / Pictures
Biografi
Tekst
Netop nu / news
Dagbog / Weblog
Projekter
Dit sted - mit sted
Salg bøger
Kontakt
Link

 

 

MORS - ET SÆRLIGT STED

Et projekt, hvor medarbejderne på Morsø Turistbureau og kommunens borgere er aktive medspillere i et kunstprojekt, hvor de glemte/ikketilgængelige/gemtborte/"hemmelige steder" via foto, maleri og historier om stederne bliver synliggjorte.
Synliggørelsen sker via udstilling af nogle malerier og tekster som bliver produceret under projektet i august 2010. Dette er projektets 1. del.
2. del - som falder uden for projektet Alliance Kunst- Arbejde - indbefatter videre arbejde med projektet over det kommende år, hvor der stræbes mod, at der males fra og beskrives 25. - 40. steder, som sluttelige i samarbejde med turistbureauet bearbejdes til en anderledes guidebog: MORS - ET SÆRLIGT STED.

Om projektet:
Der findes så uendelig mange smukke billedlige steder på Mors, steder som vi hver især synes er unikke, steder som vi altid bærer med os, steder som i den daglige gænge forekommer ubetydelige eller som er selvfølgelige. Disse steder som hver enkel har et personligt forhold ti l- præget af hver enkelt persons historie.
Steder har personlig betydning og indeholder personlige historier. Ved at dele med andre ord og billeder bliver det alment tilgængelig - en gave /oplevelsen - gives videre.
Disse personlige historier vil jeg gerne være med til at give kunstnerisk almen indhold.
Skabe en anderledes guide til oplevelse af Mors

Hvordan:
Med udgangspunkt i og reference til to tidligere projekter: 1) Dit sted- Mit sted. Et udstillings- og bogprojekt, hvor jeg inviterede 32 mennesker til at vise mig deres sted i naturen. Tage et foto af stedet og skrive max ½ A-4 side om stedet. Vise mig stedet og hvis jeg kunne blive inspireret af stedet male jeg min fortolkning af stedet. Resultatet en 90 m lang billedfrise blev vist på Randers Kunstmuseum.
Tillige blev der udgivet en bog som udover mine malerier indeholdt foto af de 32 deltager foran deres sted, deres foto og fortælling om stedet.
2) Mors i Billedet. Landskabet. Udstillingsprojekt med tilhørende bogudgivelse, hvor der var kunstværker inspireret af landskabet på Mors gennem tiderne og nogle historier bag billederne.
Jeg vil i projektet Mors - et særligt sted inddrage "almindelige mennesker" i beskrivelsen af Mors via deres historier som tænkes optaget på bånd eller skrevet af deltagerne selv. Foto af deres sted og en malerisk bearbejdelse af deres sted, hvor jeg vil sætte min personlige vinkel på stedet.
.
Processen:
Der vil evt. være mulighed for løbende at følge processen (som i mit tidligere projekt med store malerier). Malerier, tekster og skitser vil under processen kunne ses på turistbureauet.
Resultatet:
Vil i løbet af det næste år foreligge som en bog og en udstilling.

Se billederne fra projektet - MORS - ET SÆRLIGT STED >>>