Mange tror det, men jeg er ikke fra Mors. Og dog! Da jeg i går sad derhjemme i Egå og forberedte mig til denne begivenhed, for mine tanker alligevel rundt i Nykøbing og på øen Mors, der er Finn Haves fødested og hjemstavn. Jeg har familie der på stedet, jeg stod i lære som journalist, og jeg har siden været der masser af gange. Så sent som i august i år. Ved mit forrige besøg faldt vejen forbi Færkenstræde i Nykøbing. Det er en ydmyg lille gade med en række arbejderboliger, der læner sig op ad hinanden. Her blev forfatteren Aksel Sandemose født i 1899. Hans forfatterskab er stort set glemt - undtagen de ti linjer, vi kender som "Janteloven". Min bror, billedhuggeren Erik Heide, har lavet en mindeplade, der hænger på muren. Med en tvær, vrissen mine kigger forfatteren på os fra relieffet, og neden under står - støbt i det uforgængelige smedejern fra Morsø Jernstøberi - loven med dens ti gange DU SKAL IKKE TRO…

Finn Have er vokset op under Jantelovens novembergrå brutalitet.

"Man kan forestille sig, hvordan janterne engang for længe siden gjorde sig klart, hvilke muligheder, de havde", skriver Aksel Sandemose i "En flygtning krydser sit spor". Og han fortsætter: "De syntes ikke deres muligheder var store, eller de kunne ikke få øje på andre. Så lod de disse muligheder blive til jantegrænser, og den, der ville gå over grænsen, var en jantesviger".

En jantesviger! Sådan en er Finn Have. Hans arbejdsmetode, hans syn på sig selv og hans billedkunst er alt det modsatte af Jantelovens surhed og tørre knirken. Det ved vi fra vore møder med Finn Have. Han er lys, varme, åbenhed, glæde og tro på, at det vedholdende arbejde fører både fremad og opad.

På Finn Haves hjemmeside kan man se begyndelsen til det billede fra "Ejerslev havn", der hænger her på udstillingen. Bagest de store moler-bakker på Nordmors, i mellemgrunden et stort, tomt, hvidt lærred. I forgrunden maleren selv med opsmøgede ærmer, solbriller og en foroverbøjet gang med hovedet fremad, nede mellem skuldrene. En letsværvægter klar til at entre ringen og gå i kamp - i fuld offentlighed. Kameraet ser ham. Vi ser ham. Og vi er velkomne. Det er ikke den hellige skabelsesproces eller det kunstneriske genis udfoldelse i pinefuld isolation. Det er hverdagsarbejde. Sådan lærte jeg Finn Have at kende. Professionelt. Ikke på Mors, men i hans by, Odder, hvor jeg med kamera og mikrofon på seernes vegne var med på en kigger, da han malede i skovene ved Rathlousdal.

Det var at være vidne til en meget fysisk proces, og jeg oplevede det samme på Tunø, hvor vi var for et par år siden for at fotografere og male til udstillingen og bogen dit sted/mit sted. Finn trasker ud i naturen slår sin lille folde stol op, lægger sine farver parat og placerer sig i mere end en arms længde fra lærredet. Penselen er gjort fast til et skaft på en meters penge og så går det ellers løs. Først tegner han. Det jeg så var i sort. Så kommer farverne på i fede, rundhåndede strøg og på nogle få kvarter har han lavet et maleri. Men det var ikke færdigt. Processen fortsætter hjemme på værkstedet i Odder eller ved nye besøg på stedet, og til slut spændingen ligesom i dag: hvad er malerens/kunstnerens fortælling om stederne. Naturlyrik? Intellektuelle overvejelser om natur og mennesker? Politiske kommentarer til miljø og økologi? Eller blot en glæde ved at være en del af det hele?

Det er de spørgsmål vi skal svare på for os selv, når vi nu går rundt og kigger og undrer os over, hvorfor det er værd at se på.

Jeg kender ikke Finn Have privat. Det skyldes nok bl.a. aldersforskellen. Han er kun et par og 50 år gammel. Men mon ikke hans sind er lige så sammensat som alle andres. Lys og mørke. Glæde og sortsyn. Imidlertid er det som om kun de lyse sider finder udtryk i hans arbejder. Lidenskaben. Det erotiske. Lysten. Lyst til motivet. Lyst til materialerne. Lyst til lys og farver. Næsten er sult og en hunger efter at få kortlagt, hvad det er, der er med naturen, det billige skidt. Og som en god lærer - det var hans faktisk engang - at give os en mulighed for at forstå, hvad det er vi ser, når vi ser et landskab.

Finn Have er en mand i fuld fart. Afbryder i dag sin deltagelse i et beton-projekt på Samsø for at være med ved ferniseringen. Bakser med et bogprojekt om kunstnere på Mors. Udstiller i Bruxelles. Passer sin hjemmeside og sin blog på nettet. Og deler ud her og nu i Ebeltoft af sit overskud. Og tak for det!