Finn Have i landskabet

Jeg tror, det er vigtigt at være opmærksom på at Finn Haves maleri tager udgangspunkt i enkelt
forhold. Der foreligger en genstand, som oftest et landskab og et lærred. Maleren Finn Have
gengiver landskabet på lærredet. Med denne kort beskrivelse vil jeg blot henvise til, at der ligger 
en simpel struktur til grund for Finn Haves maleri - det er den, der udgør det egentlige særtræk
i hans kunst, det er den, vi skal føre de mange andre kvaliteter i  hans maleri tilbage til. 
Som nævnt maler Finn Have oftest i landskaber og derfor grunder hans kunst i naturen. For at 
Finn Have kan få et maleri ud af sin oplevelse af naturen, må den umiddelbare oplevelse behandles 
med omtanke. Finn Have må vælge et motiv, et udsnit af landskabet, der passer indenfor 
billedets ramme. Denne udvælgelse fordrer et køligt overblik og Finn have fortæller mig i denne 
forbindelse, at han til tider ofte arbejder med ryggen til motivet. Han betragter altså sit motiv for 
så at vende det ryggen og begynde at male. Idet han vender sig om, får omtanken plads i 
maleprocessen. Der sker en slags forsinkelse, der er et øjeblik, hvor Finn Have kan samle 
tankerne, samle sine indtryk, så de forenes og kondenseres i det endelige maleri. 
Denne spænding mellem det umiddelbare og omtanken tror jeg er tilstede i maleriet på en helt 
bestemt måde: Hvis vi går tæt på et af Finn Haves billeder, ser og mærker vi strøgenes, 
malingens tyngde.Her udtrykker Finn Have det umiddelbare aspekt af sin oplevelse, her er kraft 
og lidenskab, her billedets krop.Træder vi imidlertid et par skridt tilbage, ser vi den kontrol, 
maleriet er underlagt. På afstand opleves maleriets rum og perspektiv, der optræder på den 
måde, at der viser sig en horisont eller diagonal linie, der gør, at billedet deler sig i for-, mellem- 
og baggrund. Ved skiftevis at gå tæt på for så at træde lidt væk, oplever vi Finn Haves maleri 
præcist på den måde, han har oplevet den natur, der går forud for billedet. Finn have mimer 
nemlig naturen på den måde, at han både indfanger den nærhed og intimitet vi kender fra en 
skovvej og den vidde og det perspektiv, vi præsenteres for på et bakkedrag. Jeg tror at nærheden 
viser sig i maleriet som produkt af Finn Have umiddelbare naturoplevelse og at perspektivet og 
rummet skabes med kritisk omtanke. 
Når jeg indledningsvis hævdede, at Finn Haves maleri bygger på et enkelt forhold, betyder det 
ikke, at hans kunst ikke er kompleks. Det komplekse viser sig idet Finn Have ikke alene gengiver 
naturen på lærredet, men prøver at indfange forskellige aspekter af naturen på én og samme 
gang. Jeg har allerede omtalt det intime og det perspektiviske, men der er mindst et spændende 
aspekt mere: Finn Haves motiver vælges, så de stiller krav til maleren. Der er sjældent tale om 
flade, horisontale kompositioner, men om gryder bakkerne, kløfter, åer eller markveje, der 
gennemskærer landskabet. Derved skabes en forlokkende spænding i billedet som f.eks på 
"Forårsdal, Andalusien februar 1998", hvor en å åbner en smal passage mellem bakkerne. 
Udover at stille krav til malerens kompositoriske evner, virker et sådant motiv forførende. Ved 
siden af sine landskaber, som han er mest kendt for, har Finn Have malet stærkt erotiske 
kompositioner. 
Selvom det ikke er umiddelbart synligt, tager han det erotiske med over i sine landskaber: 
Vandløbet eller skovvejen, som på "Forårsdal, Andalusien februar 1998", der snor sig giersingsk 
ind mellem træer  og bakker, er mindre uskyldige, end man skulle tro. På "Dalstrøg, Andalusien 
1998" er naturen sødmefyldt og erotisk forlokkende - Finn Have præsenterer her naturen på en 
måde, der gør den interessant for beskueren. 
Der er ganske givet også andre faktorer end det intime, det perspektiviske og det erotiske tilstede 
i Finn Haves natur. Pointen er, at alle faktorer er tilstede samtidigt og at naturen derfor faktisk er 
mere tilstede hos Finn Have, end i naturen selv. 
For at finde egnede motiver rejser Finn Have meget. Tager vi hans malerier som vidnesbyrd for 
hans færden opholder han sig oftest på Island, i Spanien og hjemme i Odder. Lyset og stemningen 
de forskellige steder kommer til udtryk i farven. I de på Island udførte malerier tjener farven til at 
indfange og gengive en voldsom, karg, stenet og afvisende natur. Malerierne fra Spanien og Tenerife 
gengiver tørheden i makien, stærkere eller stærk sol, gerne i en lys og til tider varm tone. Fordi 
Finn Have søger at gengive farverne på det sted, maleriet er udført, kommer farverne i hans maleri 
fra naturen. Imidlertid hører farverne til på lærredet og er derfor præget af den omtanke, jeg beskrev 
før: Selvom Finn Have primært er inspireret af farverne omkring sig, må han sekundært behandle 
dem og afstemme dem så de fungerer i et billede. Der foreligger altså en natur, et "landskab", og 
et "billede". Det er Finn Haves ansvar at føre de to sammen i et "landskabsbillede". Dermed vil jeg 
påpege, at det vi ser og oplever på galleriet altså ikke er natur og landskaber, men billeder af dem. 
Og disse billeder giver gerne en større naturoplevelse end vi får i naturen selv. Når vi betragter Finn 
Haves malerier fra f.eks. Island, skal vi altså ikke nødvendigvis haste derop, men blot være glade 
for, at Finn Have har været der. 
Jeg ender altså hvor jeg startede, i forholdet mellem landskabet og lærred, landskab og billede. 
Den enkelthed, jeg hævdede lå til grund for Finn Haves kunst, vil jeg nu gerne kvalificere. Når vi 
betragter Finn Haves billeder må vi ikke snyde os for en stor umiddelbar naturoplevelse- lyset, 
farverne, den sikre komposition viser os, at Finn Have har sans for at opleve og formidle natur. 
Men vi skal samtidig nyde, at der på galleriets vægge hænger noget, som måske er langt større 
end naturen, nemlig kunst. Ganske vist maler Finn Have landskaber - det er det, der er det enkle 
- men han gør det på en sådan måde, at der kommer kunst ud af det. 

(Katalog tekst af Peter Buhrmann. 1998)