Anmeldelser
af Finn Have: Landskaber i sidespejlet
De skrev:
Ole Lindboe, Magasinet Kunst:
"Landskabet lever endnu i dansk kunst - Finn Have viser sin
version
Finn Have er en af dansk kunsts mere stilfærdige udøvere.
Hans hovedmotiv er måske ikke så sexet, at de moderne
opfatter det som interessant. Men han fortsætter alligevel
Med at udforske naturen gennem sin særlige og personlige
optik. Senest har han brugt "landskabet set i sidespejlet",
som sin optik. I fotos og malerier har han vinklet si fascination
af de forbifarende natur, som den ses fra bilvinduets og sidespejlets
særlige synsvinkel. Det er der kommet en spændende
bog ud af med tekst af Erik Meistrup.
Kan anbefales til alle bilister, der føler en ambivalent
frustration over kun at sanse landskaber set i farten."
Lars Svanholm, Kunstavisen:
"Spejlbilleder ad den landskabelige virkelighed ?
Finn Have er kendt som maleren, der sonderer landskabet og formidler
det sete gennem billeder milevidt fra guldaldermalernes udtryk.
Finn Have maler øjebliksbilleder, hvor han i farten fanger
en stemning. Denne kan være forankret i et særegent
lys eller måske blot mangel på samme.
Ofte arbejder kunstneren on location i kamp med vind, vejr, lærred
og farver; men lige så tit bearbejder han sine synsindtryk
i atelieret, enten i Odder eller på Mors - og netop transporten
mellem disse destinationer har inspireret Have til at udfærdige
en overvejende fotografisk bog med udgangspunkt i landskabet set
gennem bilens sidespejl.
Når man bladrer bogen igennem, genopdager man så at
sige det danske landskab i krat af den helt usædvanlige
indramning, som et sidespejl repræsenterer. Formen er underlig
eliptisk - en prototype på industrielt design.
Der er udgivet i massevis af bøger, der billedligt beskriver
det danske landskab. Finn Haves version af et sådant er
da også et billede på årstidernes skiften og
sæsonerne individuelle karakter. Hvad der gør denne
udgivelse usædvanlig er, foruden "motivet i spejlet",
forfatteren og kunstanmelderen Erik Meistrups tekst, der sammenfatter
Finn Haves kunst med den danske landskabstradition.
Finn Have har ikke kunnet nære sig for at bearbejde enkelte
af de mange fotografier i Landskaber i sidespejlet, som er bogens
selvfølgelige titel. I udkanten af en neongul rapsmark
dukker pludselig en malet sortbroget ko op. På et andet
billede optræder en flok flaksende krager og supplerende
et regnvådt spejlglas en frø udstrakt i et eskaperende
spring. Her er maleren på spil og dermed har han sat sit
eget aftryk på spejlbilledet."
Torben Wendelboe, lektørudtalelse i DBC:
"Finn Have er en af vore anerkendte kunstnere med bl.a. Dit
sted-Mit sted, Randers Kunstmuseum 2006. Bogen er skabt i forlængelse
heraf. Erik Meistrup er kunstskribent med en lang række
udgivelser bag sig. Bogens billedside udgøres af Haves
fotografier af sideruden, hvri han udnytter, at sideruden i bilen
giver et lille udsnit af en anden virkelighed, end den man ser
gennem ruden. Det er der kommet en meget fin billedserie ud af,
hvor Have også af og til griber ind i motivet med sin tegne-
og malekunst. Det er fin billedkunst, æstetisk meget v elfungerende
men også med karakter af filosofi eller metakunst, en forholden
sig til landskabskunsten. Meistrup giver en kompetemt og ganske
koncentreret en introduktion til landskabsmaleriet med stort overblik.
Det bliver et heltsøbt værk med god tyngde."
|