At rejse…
At rejse for at finde sjælens landskab.     

Noter og indfald nedskrevet på rejse.
Disse fragmentstumper nedskrives i mine skitsebøger sammen med skitserne som en slags 
dagbog. Tanker opstår mens jeg maler, skitserer eller bloter i oplevelsen. 
Det er for mig en måde at fastholde oplevelsen på, således at jeg tilbage i mit atelier kan 
arbejde på efterbillederne fra rejserne. 
For mig opstår der i mødet med naturen en energi. Naturen bringer det positive frem i mig.
I arbejdet med landskabsmaleriet lader jeg mig umiddelbart inspirere af lyset. 
Det sete og det sansede er afgørende for og igangsættende.

At arbejde i landskabet handler ikke om at eftergøre naturen, men at sanse og omskabe det 
sete i et billede. Et billede som afspejler den kraft og energi man bliver opfyldt af i mødet med 
naturen .

Jakob Paludan skriver et sted "Landskaberne var hans muse og årstiderne hendes dragter".
Nydelsen af kunst forudsætter, at man har levet og at man har stof til mindelser.

I mødet med landskabet handler bl.a. om at turde hengive sig. 
Resultatet, billedet, er den koncentrerede oplevelse omsat på billedfladen. En afspejling af 
nuet og samtidig en opsummering af det liv der ligger forud. Et sted opsluger dig og du prøver 
af opfange stedets energi.

Ofte fremkommer der flere spørgsmål end svar, når man prøver at besvare et spørgsmål som, 
hvorfor rejser du ? Det fyldestgørende svar findes vel heller ikke. Så fragmentariske tanker er 
for mig en del af billedet. En måde at blive klog på sig selv. En del af  vejen mod billedet. 

Garcés 16/9 1992:
"Nødvendigheden af roen er en ad de ting jeg erfarer på denne tur. Hvor vigtigt det er at blive 
en del af det sted man til enhver tid befinder sig".

Paris 18/9 1992: 
"Er det moderne menneske bange for naturen?
Det vilde. Det man ikke kan styre. Angsten for det ukendte.
Har vi fjernet os så meget fra naturen, at den måske ligefrem virker truende?"

Portugal 1994:
"Fordelen ved at bo i telt er at man kan høre vindens susen".

Andalusien 1997:
"Solens diamatbor gennem bjergene varsler en ny dag". 
"Skyer på flugt fra den opadgående sol".
"Dagens farvehøst tørrer mens energitanken fyldes. Der eksponeres erindringsbilleder"
"Skønheden i den forrevne natur. At være i og med. Være tilstede i nuet. Lade sig bjergtage 
af øjeblikket".

Andalusien 1.2 1997:
"Mælkehvide skyer smyger sig om Moscaril-bjerget. 
Hvide pletter lyser i et grågrønt landskab
Fuglekvidren som ved daggry overdøver det arbejdende søndagsfolk.
Mod afrikas kyst lyser havet lyserødt.
Roen er i landskabet og i mig".
     .
Andalusien 1.2 1997:
"Røg og tåge blander sig i mælkehvide sløring af landskabet.
Humlebien larmer i det fjerne. Ikke til at se.
Fjerner sig og fuglene kvidrer igen.
Vandet som i flere år var væk, bruser. Kilden springer og spiller med i naturens orkester".

Naturens puls slår sammen med kroppens puls.
At male er en måde at tale med sig selv på.

Mogens Zieler:
"Det er i skæringspunktet mellem abstraktion og natur, tingenes inderste væsen manes frem".
"Det hele ta´r længere tid end man tror, undtagen livet - det er kortere end man tror".